Efter min hjemkomst fra Afghanistan begyndte noget at ændre sig. Jeg vidste ikke hvad, men jeg følte mig ikke som den samme.
De små ting, der før var lette, blev pludselig uoverskuelige. Søvnløse nætter, stress, flashbacks – det blev en del af min hverdag. har brugt 14 år på at finde ud af, hvad der ramte mig, og endelig er der en forklaring: PTSD.
Men selvom jeg har masser af dokumentation, er der ingen psykiater, der vil give mig en officiel diagnose. Jeg ved, jeg ikke er alene i den kamp. Derfor starter jeg denne blog – som et talerør for andre, der kæmper i stilhed.
Min mission med "Min kamp om PTSD" er at skabe åbenhed og forståelse. At dele min historie, så andre måske kan spejle sig i den og føle sig mindre alene. Jeg vil skrive om mine oplevelser, mine udfordringer og de ting, der hjælper mig i hverdagen.
Hvis du sidder derude og kæmper – enten som veteran, pårørende eller af andre årsager – så ved du, at du ikke er alene. Vi er mange, og vi fortjener at blive hørt.
Tak, fordi du læser med.
